DNSSEC
Da den aktuelle DNS-arkitektur oprindeligt blev taget i brug i 1983, var fokusset at sikre skalerbarhed og distribueret administration. Sikkerheden kom i anden række. Med årene er sikkerheden ved DNS-infrastrukturen blevet vigtigere og vigtigere, efterhånden som flere meget omtalte hændelser har set dagens lys.
I 2003 fremhævede den amerikanske regering DNS-systemet som en af de primære svagheder i regeringens hvidbog for den nationale strategi til at sikre cyberspace. Dette har ført til udviklingen af flere sikkerhedsforslag angående DNS-infrastrukturen.
DNSSEC står for Domain Name System Security Extensions. Kort beskrevet tilføjer det flere sikkerhedsregler til det eksisterende DNS-system, som er blevet udviklet af Internet Engineering Task Force (IETF), ICANN og flere fremtrædende registre, og indfører disse sikkerhedsregler under en kombineret arbejdspraksis.
Hvordan vil DNSSEC forbedre online sikkerhed?
Med andre ord vil DNSSEC sikre, at dataene for IP-adresser og domænenavne kommer fra en
verificeret kilde, hvilket sætter en stopper for omdirigeringsangreb. Integriteten ved DNS vil på effektiv vis være sikret, da de data, der behandles af hver server i DNS-hierarkiet, vil blive digitalt underskrevet. Derfor kan en navneserver eller -klient, der beslutter et navn, kontrollere dataenes integritet på alle niveauer dvs. rod, .com, example.com, www.example.com. Hvis ikke den får den korrekt underskrevne respons, så opretter den ikke forbindelsen.
I øjeblikket har et lille antal registre allerede indført DNSSEC sikkerhedstilføjelserne, og NetNames vil understøtte DNSSEC på alle top level domæner, som anvender det nu og i fremtiden.
